Derfor skriver jeg en bog om fundraising (og alt det, ingen rigtig taler om)

Jeg bruger mange timer på at skrive en bog om fondsansøgninger her i foråret. Som selvstændig er det ikke den mest effektive beslutning. Jeg kunne tage flere opgaver ind, få flere kunder og fakturere mere. Alligevel skriver jeg. For der er noget, jeg gerne vil ud med.

De sidste tyve år har jeg arbejdet med ansøgninger til udviklingsprojekter og med både bevillinger og afslag.

Og hvis der er én ting, jeg har lært, så er det her: Fundraising handler ikke om at skrive en god tekst. Det handler om at mestre en genre og tage ansvar for en idé hele vejen.

Det gælder især dig, der arbejder med udviklingsprojekter, som selvstændig konsulent, projektleder, fagperson eller idémager, og som både skal kunne stå på mål for ansøgningen og for det arbejde, der følger bagefter.

Lad os starte et sted, som mange helst vil springe let hen over: Det er ikke sikkert, du får pengene. Du kan have en god idé. Du kan skrive en gennemarbejdet ansøgning og gøre det hele rigtigt og stadig få afslag. Det er en del af fondsgamet.

Derfor fylder noget af det, som sjældent får plads, også i bogen: Hvad gør du, når du får et afslag efter måneders arbejde med ansøgningen? Når du skal forklare en samarbejdspartner, en leder eller dig selv, om idéen stadig er værd at arbejde videre med? Skal idéen justeres, eller skal den forkastes?

For nogle gange er det rigtige ikke at prøve igen. Men at starte forfra.

Når du ikke kan eje dit eget projekt

En anden realitet er sværere at tale om. Hvis du vil have fondsmidler til et lidt større udviklingsprojekt, er det ikke altid dig, den selvstændige konsulent eller fagperson, der kan være projektejer. Ofte skal projektet forankres i en organisation, en kommune eller en institution for overhovedet at være relevant for fondene.

Det kan betyde, at du ikke ejer dit eget projekt. Du skal sælge din ide til andre, og din rolle bliver en anden, end du havde forestillet dig. Det er ikke et nederlag. Det er en præmis, hvis du vil have projektet gennemført.

Bevillingen er begyndelsen ikke målet

Når du får en bevilling, begynder arbejdet for alvor. Du har sagt ja til at gennemføre et projekt og løfter om, hvad du vil skabe, måske over flere år. Det er derfor ærgerligt, hvis du først tager stilling til om tidsplan og budget er realistisk i praksis i forhold til den tid, opstart, møder og aktiviteter o.l. faktisk kræver, når bevillingen er landet, og måske skal løbe over flere år.

I bogen beskriver jeg, hvordan tidsplan, budget og succeskriterier kan bruges aktivt til at teste projektet: Hænger det sammen – eller gør det ikke?

AI er et redskab, ikke en genvej

AI er et værktøj, mange allerede bruger i deres ansøgningsproces. Og ja, AI kan hjælpe med struktur, formuleringer og overblik og sikre, at fondenes krav og vejledninger bliver fulgt.

Men der er en bagside. Hvis ansøgningen primært er lavet med AI, uden at du selv har taget stilling til indhold, aktiviteter, tidslinje og budget, kan det ramme som en boomerang, når projektet skal gennemføres. For det er dit ansvar, at projektet kan realiseres inden for den ramme, du har beskrevet i ansøgningen. Du er redaktøren og den ansvarlige afsender.

Mere end ansøgninger

Jeg skriver ikke bogen kun for at lære folk at skrive vellykkede ansøgninger. Jeg skriver den til dig, der arbejder med idéudvikling, projekter og fondsansøgninger, og som gerne vil kunne se dig selv i projektet hele vejen fra idé til gennemførelse.

For at hjælpe med at:

• træffe bedre beslutninger

• udvikle idéer, der kan holde i virkeligheden

• arbejde med projekter med sammenhængskraft

• stå igennem både afslag og det ansvar, der følger med en bevilling

Bogen er et fundament. Men ofte er det sammen med andre, at det for alvor rykker. Derfor udvikler jeg også workshops og oplæg, hvor der skal arbejdes med deltagernes egne idéer, ansøgningsudkast, tidsplaner, budgetter og med, hvordan AI kan bruges kvalificeret i processen.

Jeg deler løbende fra arbejdet med bogen og åbner snart for workshops.